Er Grønland en koloni? Svaret afhænger af, hvem du er 

De fleste danskere er enige om, at Danmarks kolonihistorie ikke er et stolt kapitel, men vi er ikke helt enige om detaljerne.  

Er Grønland stadig en koloni? Spørger man Anna Vallentin, der er Konservativ Ungdoms kirke-, kultur- og integrationsordfører, lyder svaret:   

“Nej det ville jeg ikke sige, ikke i dag” 

Går man ud på den modsatte fløj, er man dog ikke enige i den konklusion. 

“Det var et land, som vi tog imod den oprindelige befolknings ønske, som vi nu ejer, så det er jo en koloni,” siger Alexander Blavnsfeldt, formand for SFU. 

Der er altså uenighed om en helt grundlæggende præmis, når man taler om Danmarks rolle som kolonimagt. Og det er simpelthen, fordi vi opfatter vores historie forskelligt alt efter, hvem vi er.  

Der er nemlig en fortidsfortolkning indbygget i vores identitetsdannelse. De to kan påvirke hinanden den ene og den anden vej. Det mener ekspert i erindringshistorie Bernard Eric Jensen.  

“Identiteter er dannet af, hvad er jeg kommet af, hvor står jeg nu, og hvor bevæger jeg mig hen,” siger han. 

Ens men alligevel forskellige 

Anna Vallentin og Alexander Blavnsfeldt er begge unge danskere og aktive i politik. Altså er deres identiteter langt hen ad vejen meget ens, men det bliver overskygget, når vi kigger på, hvilke partier de identificerer sig selv med.  

Uenighederne kommer især til udtryk, når snakken lander på undskyldning og kompensation til vores tidligere kolonier.  

Set fra en ung konservativs perspektiv, handler det om situationen.  

“Hvis der er en konkret sag, hvor vi som nation skal sige undskyld, kan vi godt, men generelt skal vi ikke som danskere. Jeg synes heller ikke, at vi skal støtte det økonomisk. Det kan godt lyde hårdt, men det handler om, at det ikke er nulevende danskere, som har gjort noget forkert.” siger Anna Vallentin.  

Hos SFU kan man godt forstå argumentet med, at det ikke er nulevende danskere, der har gjort noget forkert.  

“Men fra mit synspunkt stammer dele af vores velfærd derfra, så der er ingen tvivl om, at vi har nydt godt af det, så jeg synes egentlig godt, at man må sige undskyld for vores fortid som kolonimagt,” siger Alexander Blavnsfeldt. 

Stolte danskere  

Omvendt er der visse punkter, hvor deres fælles identitet skinner igennem. For eksempel kan de som danskere godt blive enige om, at vi kan være stolte af Danmark.  

“Det vil jeg mene, at man godt kan, og grunden til at man godt kan det er, at jeg ikke synes at børn skal straffes for deres forældres gerninger,” siger Anna Vallentin.  

Begrundelsen lyder dog lidt anderledes fra Alexander Blavnsfeldt: 

“Det synes jeg godt, man kan. Jeg synes godt, man kan være stolt, over det velfærdssamfund vi har og nogle af de politiske fremskridt vi har lavet og stadigvæk anerkende, at vi har begået nogle ekstremt store fejl som land, som vi jo også må rette op på.” 

Sammen om løsningen 

Et andet punkt de kan blive enige om er, at det skal sikres, at den brede befolkning i fremtiden ved mere om emnet end nu. 

“Det er helt klart vigtigt at italesætte vores tid som kolonimagt for nutidens og kommende generationer, fordi det er vigtigt, at vi fortæller den historie, som Danmark har, også uden at ændre på den,” siger Anna Vallentin 

Ifølge Anna Vallentin er en opdatering af grundskolens pensum en god løsning på problemet. Det mener Alexander Blavnsfeldt også.  

“Det handler om vores undervisningsmateriale. Det synes jeg godt, man kunne opprioritere, og så måske opprioritere museer, der udstiller vores kolonifortid sådan, at den bliver mere offentligt kendt.” 

Noget af den løsning er da også på vej, da et punkt om Rigsfællesskabet blev tilføjet den danske kulturkanon 1.januar 2023.